Tilbage til oversigten
Besøg Masker i Marskens hjemmeside
Gallery media #0
1 / 4
Gallery media #1
2 / 4
Gallery media #2
3 / 4
Gallery media #3
4 / 4
Filt og broder maskemarkører
Vestergade 43, 6270 Tønder

Her vådfilter kursisterne små dråbeformede strikkemarkører og syr evt. perler på.

Slip kreativiteten løs i miniformat med uld, nål og tråd.

På denne workshop lærer du at vådfilte strikkemarkører i forskellige former og derefter at brodere små motiver på dem. Du bestemmer helt selv udtrykket på dine markører, om de skal være med små blomster, fine mønstre eller statements -Det er op til dig.

Med uld og sæbevand lærer du principperne og teknikken til vådfiltning. Det tager ikke lang tid at filte de små markører og du har derfor mulighed for at lave flere og eksperimenterer med forskellige former og farver.

Efter filtningen lærer du tre simple broderi sting som du kan sammensætte og sy på dine markører.

På workshoppen vil der være uld i mange farver samt broderi og glimmergarn.

I prisen er inkluderet alle materialer til to markører. Laver du flere vil der være et mindre ekstra beløb pr. markør. Du behøver ingen forkundskaber for at kunne deltage.

Om underviseren:

Rikke Tonnesen er skaber af Damegarn -en blød hyldest til kvinders håndværk. Damegarn er farverigt håndspundet garn bestående af garnrester og lækker uld fra danske fåreavlere.

Rikke er født og opvokset i Tønder og marsken har i den grad sat sig spor og aftryk i liv og sind. Hun husker tydeligt alle de weekender hvor hendes forældre tog Rikke og hendes søskende med på ture rundt på digerne i marsken. Naturen var en stor del af Rikkes barndom, men dengang tænkte hun ikke meget på hverken planterne, fuglene eller på fårene og deres uld. Det var mere noget med om der var pålægschokolade i madpakken og om at komme hjem tids nok til at se ynglingsserien på tysk tv.

Rikkes forældre elskede marsken. selv syntes hun den var lidt kedeligt og i modvind og regn på cykel var den ligefrem et bæst. Marsken har sat sit præg hos Rikke og i dag værdsætter hun dens skønhed, råhed og ro. Ulden kom til hende for ca. fire år siden, da hun stod i stalden hos en fåreavler og så til imens fårene blev klippet. Her gik det for alvor op for Rikke hvor smuk og fantastisk et materiale uld er og at størstedelen af dette smukke (g)uld ofte blev sendt på forbrændingen og derfor fuldstændig spildt. Siden den dag hos fåreavleren, har Rikke arbejdet med at forarbejde og spinde ulden, samt at udvikle uldprodukter. Hver gang hun har ulden i hænderne fascineres hun af den struktur, farver og skønhed.

Rikkes største respekt går til alle de kvinder der gennem tiderne har haft den rå uld i hænderne og tålmodigt og vedholdende, har arbejdet sig frem til et færdigt tekstil fra varme sokker til fine vævede dragter. Ingen oldemor eller mormor har lært Rikke at arbejde med uld eller spinde garn, men hun elsker når hun kan give sin viden og erfaring videre.

Næste ledige datoer
Oct 24 2:00 PM-5:00 PM
Danmark
Filt og broder maskemarkørerVestergade 43, Tønder
Flere datoerBook
Cover image
Om Masker i Marsken

Masker, Marsk & Mindfulness

Strik bringer mennesker sammen på kryds og tværs i både fysiske og virtuelle fællesskaber, og det er lige præcis det fællesskab, vi ønsker at skabe med Masker i Marsken. Masker i Marsken er et event, der skal bidrage til fortællingen om marsken og vadehavsområdet. Med Masker i Marsken favner vi et ældgammelt håndværk med trends indenfor håndarbejde og livsstil.

Festivalen vil byde på debatter, foredrag og workshops for såvel garvede strikkere som nybegyndere. Hertil kommer musik, god mad, inspiration og mulighed for at dele kærligheden og begejstringen for håndværk med andre.

Masker i Marsken
info@maskerimarsken.dk+45 81 82 45 62
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2026 Masker i Marsken
Fra 415 kr.
Vis datoer
Tilbage til oversigten
Besøg Masker i Marskens hjemmeside
Fra 415 kr.