I henhold til "Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a" er køb af billetter ikke omfattet af fortrydelsesretten. Det vil sige, at du kan ikke få refunderet eller ombyttet dine billetter til en anden billettype medmindre der er tale om aflysning fra Masker i Marskens side.
Billetter må ikke anvendes kommercielt til pakkesalg, konkurrencer, videresalg eller lignende medmindre Foreningen Masker i Marsken har givet tilladelse hertil. Videresalg af billetter til mere end pålydende pris + gebyr er ulovligt i Danmark, medmindre arrangøren har givet tilladelse hertil.
Tillæg, billetgebyr, adm. omkostning samt eventuelle forsendelsesomkostninger refunderes ikke.
Arrangøren forbeholder sig ret til at erstatte billetten med tilsvarende arrangement. Ændringer i repertoire eller delvis gennemførelse af et arrangement sidestilles ikke med en aflysning, hvorfor pengene herfor som udgangspunkt ikke refunderes.