
Gratis børne/ungebillet til Masker i Marsken
Børn under 18 år (under 12 år i følge med voksen) og unge under 25 år med gyldigt studiekort, får gratis adgang til Masker i Marsken. Du henter en gratis billet via linket herunder og medbringer billetten på telefonen, når du ankommer til Masker i Marsken.
Henvend dig til de frivillige hjælpemasker i et af billetteltene i Højer. Her skal du fremvise din billet OG gyldigt ID. Så får du udleveret et partoutarmbånd og er klar til at udforske Masker i Marsken.
Rigtig god fornøjelse – vi glæder os til at se dig.
Åbningstider 2026
Fredag den. 23. oktober: 12.00 - 17.00
Lørdag den 24. oktober: 10.00 - 17.00
Søndag den 25. oktober: 10.00 - 16.00


Masker, Marsk & Mindfulness
Strik bringer mennesker sammen på kryds og tværs i både fysiske og virtuelle fællesskaber, og det er lige præcis det fællesskab, vi ønsker at skabe med Masker i Marsken. Masker i Marsken er et event, der skal bidrage til fortællingen om marsken og vadehavsområdet. Med Masker i Marsken favner vi et ældgammelt håndværk med trends indenfor håndarbejde og livsstil.
Festivalen vil byde på debatter, foredrag og workshops for såvel garvede strikkere som nybegyndere. Hertil kommer musik, god mad, inspiration og mulighed for at dele kærligheden og begejstringen for håndværk med andre.
